Juli - August - September 2012

Tilbage til Draco

Hen over sommeren, har projektet stort set ligget stille, projekt 1700 Topless tager fortsat tiden og projekt 1800 Suntop-SX afsluttes, som det kan læses andetsteds her på sitet. Desuden dukker der et helt tredje og uventet projekt op. Et hus med en 200 kvm erhvervsbygning bliver sat til salg og jeg beslutter mig for at købe den. Indtil nu har bådprojekterne måtte foregå i lejede lokaler, og set tilbage, har det været en alt for ineffektiv måde at arbejde på. Der er gået for meget tid med kørsel og logistik planlægning. Handelen skulle vise sig at trække i langdrag, men fik omsider en afslutning i løbet af september, og fra d 1. oktober overtager jeg ejendommen.

Værkstedet fyldes hurtigt op.

Båden tømmes for diverse dele, som blev læsset ombord, inden køreturen.

I værkstedet, under værkførerburet, er der en kælder med reoler. Her er der plads til en del ting.

Inden der tages seriøst fat på projektet igen, vil jeg ordne de ting ved ejendommen der trænger. Selve huset skal der ikke gøres alverden ved, i første omgang. Rengøring og maling, samt lægge et nyt gulvtæppe, er stort set det der skal til. Jeg ser derfor frem til at komme på plads og kunne tage fat på projekt Flyfish igen, da der ikke er sket ret meget på det, siden januar i år (2012)

Tilbage Næste