Konuskobling vs. Klokobling

I Z drev er der hovedsageligt brugt to forskellige koblingstyper, konuskobling og klokobling. OMC har brugt en elektrisk kobling op til 1976, mens Yamaha i dag bruger en hydraulisk multiplade kobling, i deres "Hydradrive". De to første koblinger er dem, som findes flest af på markedet, og det er vigtigt at forstå forskellen i deres opbygning.

I Z drevet findes gearkassen med frem-fri-bak. Tandhjulene i gearkassen er altid i indgreb, man flytter blot en kobling, for at ændre omløbsretning.

På drev med konuskobling, sidder skiftemekanismen altid øverst, mens skiftemekanismen for klokoblingen altid sidder nederst, i drevet.

Klokobling:

Findes i OMC Stringer fra 1977 - 1985, OMC Cobra fra 1985 - 1992 samt Mercruiser Alpha One som stadig produceres i dag. Tilkoblingen sker ved at man flytter selve klokoblingen, som glider på skrueakslen, ind i enten "frem" eller "tilbage" tandhjulet. Tandhjulet, som ellers løber frit på skrueakslen, er derved koblet fast og skrueakslen drejer rundt.

For at få drev med klokobling i frigear, er man nød til at afbryde tændingen på motoren et kort øjeblik, da modstanden fra propellen holder selve kloen fast i indgreb. Når tændingen bliver afbrudt det korte øjeblik, dykker omdrejningerne og det letter presset på kloen nok, til at den kan trækkes ud af sit indgreb.

Derfor: Vil man selv marinisere en dieselmotor og koble den sammen med et drev, skal man helst ikke vælge et drev med klokobling, da det kan være vanskeligt at få dieselmotoren til at foretage det kraftige dyk i omdrejninger, uden den går i stå. Det er ikke givet, at man kan få drevet i frigear, uden "dykket" i omdrejninger.

Konuskobling:

Findes i alle Volvo Penta drev, OMC KingCobra samt Mercruiser Bravo. Her er kloen erstattet af en kobling som er konisk udformet. I "frem" og "tilbage" tandhjulene er der et tilsvarende konisk hul, som koblingen passer ind i.

Her er princippet vist.

Sådan er det udformet i Z drev.

For at holde konus'en i indgreb, er strålerne på akslen spiralskårne, hvilket gør at konus'en er selvlåsende. Men i modsætning til klokoblingen, er det ikke nødvendigt at afbryde tændingen på motoren, for at få drevet i frigear. Der sidder en skiftepal, som kører i et spor på konus'en, og denne skal kun flytte konus'en ganske få 1/10 dele af en millimeter, før den slipper sit greb. Skiftepal'en har en stor udveksling og kan derfor nemt løsne konus'en.

Vil man selv marinisere en dieselmotor, er et drev med konuskobling derfor at foretrække.