Z-drevet

I dag er der to fabrikanter af Z-drev, som dominerer markedet. Volvo Penta og Mercruiser(Mercury). Yamaha, som er mest kendt for påhængsmotorer, har også siden starten af 1990'erne haft Z-drev på modelprogrammet. Igennem tiden har der været et par stykker på markedet, som ikke eksisterer mere; OMC, som var blandt de største engang, selv BMW har haft deres eget Z-drev.

Z-drevet er populært af flere årsager.

	Det er lettere for bådværfterne at konstruere både med Z-drev og den efterfølgende bygge og montage proces er lettere, end ved både med fast skrueaksel.
	Tophastigheden med Z-drev er højere end fast skrueaksel.
	Man kan styre rimeligt godt i bakgear, da det er skruen som ændrer retning. Både med fast skrueaksel har oftest ingen, eller meget ringe styreegenskaber i bakgear.
	Nyere drev kan trimmes hydraulisk, for at komme hurtigere op at plane og hente et par ekstra knob i topfart.
	Propellen er let tilgængelig, selvom båden er i vandet.

Der er selvfølgelig også ulemper.

	Ved grundstødning kan reparationen blive dyr.
	Forsikringsselskaber vil have ekstra takst for at kaskoforsikre en båd med Z-drev. Dog kan man vælge selv at tage risikoen for Z-drevet og få forsikringen billigere.
	Ved lav hastighed (havnefart) er en båd med Z-drev vanskelig at styre, man vil opleve at den slingrer fra side til side, både med dobbeltinstallation har dog problemet i langt mindre grad.
	Z-drevet består af mange sliddele.
	Z-drevet er udsat for tæring, da det er støbt i aluminium, og ikke kan hejses fri af vandet som en påhængsmotor. Dog har fabrikanterne gjort meget for at standse denne process. Der er monteret flere offeranoder.
	Hvis ikke Z-drevet er ordentlig behandlet med antifouling (bundmaling som hindrer begroning) specielt egnet til Z-drev, overalt, kommer der ruer (skaller) og andet sø-ukrudt i alle utilgængelige kroge, af hvilke der er mange.

Købe båd med Z-drev.

Mange førstegangskøbere har fået tudet ørene fulde, om at de for alt i verden skal undgå både med Z-drev og et bestemt mærke. De fleste udtalelser af den karakter skal man tage med et gran salt, da de ofte er baseret på personlige holdninger og ikke kolde facts. Et Z-drev er en kompliceret enhed og har den tidligere ejer ikke haft begreb om korrekt brug og vedligehold, kan det godt volde problemer. Men generelt er de få mærker der er på markedet solidt konstrueret og kan ved almindeligt brug give ejeren mange problemløse timer på vandet.

Vil man købe en båd med Z-drev, afslører prøveturen meget.

Larmer drevet?

Med hensyn til lyd, kan det være vanskeligt at vide hvad der lyder rigtigt og forkert. Det kræver erfaring. Generelt kan det siges at en hvinende eller syngende lyd som regel kommer fra tandhjulene. Er tandhjulene ligefortandede, er det en helt naturlig lyd. Men er de skråfortandede, bør der ikke komme en syngende lyd fra gearet. Det er ikke nødvendigvis fordi tandhjulene er slidte, det er lige så sandsynligt at gearet har været skilt ad og ikke er shimmet korrekt igen under montage.

Shimming er en procedure man gennemgår når man samler et gear, hvor krone og spidshjul er skråfortandede. Skråfortanding har man opfundet, da det støjer mindre end ligefortanding, men det kræver at hjulene er meget nøjagtigt placeret over for hinanden. For at flytte hjulene helt nøjagtigt på plads, lægges der tynde skiver under hjulenes kuglelejer. For at tjekke om tænderne træder korrekt på hinanden, smøres de ind i "mærkeblåt" og gearet drejes rundt med belastning. Derved trykkes den blå farve væk der hvor tanden træder. Man kan så, ud fra retningslinier fra fabrikanten, se om mønstret er korrekt, eller der skal shimmes om, altså puttes andre skiver under lejerne.

Ligefortandingens fordel er at det har større styrke og stiller knap så store krav til placeringsnøjagtigheden. Ulempen er støjen.

Støj fra kuglelejer vil mest optræde som en skurrende eller skrumlende lyd.

Fremkommer der støj i sving?

Fremkommer der støj i sving, er det som regel fordi kardanleddet er slidt eller beskadiget. Kardanleddet kan blive beskadiget, hvis kardanbælgen har været utæt og der er kommet vand ind. Hvis det er tilfældet, er der også stor sandsynlighed for at transomlejet på Mercruiser/OMC Cobra/Volvo Penta SX har lidt skade, da vandet frit kan løbe ind til dette. På Volvo Penta AQ motorer, er transomlejet (eller lejerne, afhængig af årgang) beskyttet af en simmering.

Er det vanskeligt at få drevet i gear?

"Børster drevet tænder" betragteligt før det går i gear, er det fordi klokoblingen er slidt. Klokobling er brugt i sene "stringer" OMC'er, OMC Cobra og Mercruiser Alpha One. Det er ikke tænderne på tandhjulene der laver lyden, de er nemlig altid i indgreb. Det er nogle gribefingre der sidder i tandhjulet som tager fat i den klo man skubber frem og tilbage for at vælge gear. Disse gribefingre bliver med tiden slidt, og ved forkert betjening eller justering går slidtagen hurtigere. Det ender med at drevet af og til takker over, eller slet ikke kan gå i gear. Volvo Penta benytter en konuskobling som ikke kan "børste tænder" ved gearskifte.

Tv. komplet skråfortandet gearsæt, med krone/spidshjul og klokobling. Th. klokobling

Går motoren i stå ved gearskifte?

Går en Volvo Penta motor i stå ved gearskifte, er det som regel fordi motoren ikke er ordentlig varm, står for lavt i tomgang, eller har en anden motorfejl, som gør at der ikke er tilstrækkelig trækkraft i tomgang. Går en Mercruiser eller OMC Cobra i stå, er der en anden fejlmulighed. På de udgaver med klokobling, findes en kontakt på motoren, som afbryder tændingen, når der skiftes gear. Det er nødvendigt, da det ellers ikke kan lade sig gøre at få drevet i frigear uden at bruge vold. Tænderne på kloen har en svag gribevinkel (5° på OMC Cobra), der forhindrer at drevet springer ud af gear under drift. Netop denne vinkel er årsagen til at det er vanskeligt at få drevet i frigear. Derfor er der lavet en mekanisme, som aktiverer en kontakt, når man forsøger at sætte drevet i frigear, og derved afbryder tændingen. Det der sker, er at trykket på kloens tænder bliver lettet, og det er det der skal til, for at få motoren i frigear. Det er lavet forskelligt på OMC Cobra og Mercruiser, men princippet er det samme. Er denne mekanisme fejljusteret, kan motoren sætte ud under gearskift. Er mekanismen defekt, er drevet vanskeligt at få ud af gear.

Er det svært at dreje?

Er drevet vanskeligt at dreje, er det som regel fordi det ikke er blevet smurt løbende. Det kan også skyldes en korrosion, som har frembragt materiale, der er gået i klemme i snævre tolerancer. Hvis det sidste er tilfældet, kan det blive nødvendigt at skille drevets ophæng ad og rengøre de angrebne anlægsflader.

Når man har købt

Hvis man har købt en ældre båd med Z-drev som tilsyneladende kører fint, er det stadig en god ide at tage det af, kigge det efter og skifte, eller kontrollere, sliddele som man kan forudse vil fejl inde for nær fremtid (simmeringe, kardanbælg, gearskiftemekanisme, bakgearslås(kun Volvo Penta AQ motorer)), samt kontrollere de forskellige justeringer.

Korrekt behandling af Z-drev.

Der sejler både rundt i dag, som er 30 år gamle og stadig har det originale Z-drev. Det er ikke usædvanligt med så lang levetid, men kræver at man bruger det korrekt. De følgende råd er med til at opnå mange timers problemfri sejlads.

	Kontroller olien jævnligt, er den hvid betyder det at der er kommet vand ind, drevet er altså utæt. I de fleste drev skyldes det slidte simmeringe omkring skrueakslen.
	Kontroller om kardanbælgen er tæt. Løsn et spændbånd og træk bælgen forsigtigt til side. Kommer der vand ud, skal drevet af, kardanleddet og transomlejet(lejerne) kontrolleres, og det hele samles igen med en ny bælg. Ryk ikke for hårdt i bælgen, der sidder en stål spiral indvendig, som kan hoppe ud af sine spor, og ødelægge bælgen, hvis den får fat i kardanleddet når motoren kører.
	Kontroller offeranoder flere gange i løbet af sæsonen, og skift dem i følge motorfabrikantens foreskrifter. Det er som regel når halvdelen er tæret væk.
	Motoren skal gå langsomt når der skiftes gear, 800-900 o/min højest. Det er derfor vigtigt at motoren har en stabil tomgang. Gamle karburatormotorer skal varmes ordentlig op, inden sejladsen begynder.
	Lad være med at sætte z-drevet i bakgear når man sejler fremad med stor fart, lad båden falde til ro, inden der sættes i bak. I nødsituationer kan det selvfølgelig være nødvendigt.
	Drev med klo-kobling (Mercruiser Alpha One og OMC Cobra) skal sættes hurtigt i gear. Hvis man bevæger gearvælgeren langsomt, vil man opleve at z-drevet "børster tænder". Det er selvsagt ikke noget, som er godt for klo-koblingen. Man skal føre gearhåndtaget frem eller tilbage i en rimelig hurtig og kontrolleret bevægelse, kontrolleret fordi man risikerer at gasse båden voldsomt op efter den er kommet i gear, hvis man bare flår i gearvælgeren.
	Når båden ikke benyttes i længere tid, bør man kun hejse drevet op, hvis båden ligger fortøjet på lavt vand, ellers ikke. Er drevet hejset helt op, bliver kardanbælgen med tiden deform. Der sidder, som tidligere nævnt en stålspiral indvendig, der sørger for at den ikke kollapser, men den vil indtage den krumme form som den bliver holdt i.
	Hårdt brug medfører større slid. Bliver båden brugt meget til vandsport; skarpe sving under høj fart, voldsomme accelerationer osv. slider det mere på lejer og bøsninger end alm. tursejlads.
	Dele af rustfrit stål, som er under vand(f.eks. trimflaps), må ALDRIG forbindes med drevet. Det kan/vil skabe en galvanisk korrosion som ødelægger drevet på meget kort tid. Rustfrie dele skal have deres egne separate offeranoder.
	Brug originale offeranoder eller anoder fra et anerkendt firma. De originale anoder har det korrekte indhold af zink og tilsætningsstoffer. Hvis denne blanding er forkert, kan det resultere i en galvanisk korrosion som ødelægger Z-drevet.

Overordnet beskrivelse af Volvo Penta, OMC og Mercruiser drev.

Volvo Penta Z-drev

ALLE Volvo Penta Z-drev er leveret med konuskobling. DOG er der en meget lille undtagelse. De allerførste 100 drev, havde klokobling.

100

Introduceret i 1959.

200

Introduceret i 1964. Dette drev lagde grundstenen for de næste mange års drev.

250

Introduceret i 1968. Tandhjul og lejer forstærkes for at klare større motorer.

270

Introduceret i 1972. Tandhjulene i underdelen var nu skråfortandet, hvilket nedsatte støjniveauet. Som det første Volvo Penta drev, kunne dette fås i en udgave med powertrim, betegnet 270T

275

Et 270'er drev produceret i slutningen af 1980'erne.

280

Introduceret i 1973. Overdelen er identisk med 270 drevet, men underdelen er omdesignet for at klare højere hastigheder. Også dette drev kunne fås med powertrim, i to forskellige udgaver. Servostyring kunne også fås som ekstraudstyr.

290

Introduceret i 1984, første drev hvor powertrim er standard udstyr. Selve drevet er stort set identisk med 280, forskellen er transompladen, som er omdesignet for at få plads til hydraulikcylindre til powertrim.

DP

Duoprop drevet, introduceret i 1982. Først bygget på 280'er drevet, siden 290'er drevet, derefter SP'drevet. Duoprop underdelen til denne serie drev har ikke ændret sig betragteligt igennem de forskellige årgange. Dog er udstødningskanalerne blevet større på de senere udgaver.

SP

Introduceret i 1987, i realiteten et 290'er drev som er blevet opdateret. Bakgearslåsen med indbygget kick up, bliver på et tidspunkt droppet til fordel for kick up funktion i det hydrauliske system, og powertrim cylindrene er derfor boltet direkte på ophængningsgaflen, i stedet for via et rustfrit beslag som tidligere. Dog er denne løsning stort set kun leveret på drev i Duoprop konfiguration.

SX

Introduceret i 1993. Volvo Penta indgik et samarbejde med OMC i starten af 1990'erne, som endte med at OMC's drevproduktion blev helt overtaget af Volvo Penta. SX drevet har sine rødder i OMC Cobra drevet, flere dele er identiske. Dog er Cobra'ens klokobling er skiftet ud med Volvo's konuskobling.

OMC Z-drev

OMC (Outboard Marine Corporation) har lavet tre forskellige drev. De tidlige årgange havde elektrisk gearskifte, senere gik OMC over til mekanisk gearskifte i form af klokobling og på visse modeller konuskobling.

Stringer

Introduceret i 1962. Frem til 1978 med elektrisk gearskifte, derefter med mekanisk gearskifte med klokobling. Ganske få modeller efter 1978 har hydraulisk system til skift af gear, for at undgå den velkendte kontakt som afbryder tændingen for nemmere gearskifte. Men dette blev alligevel hurtigt droppet til fordel for det velkendte afbryder-system

Cobra

Introduceret i 1985, principielt samme opbygning som Mercruiser Alpha One, men et komplet anden udseende. Dog er det muligt at montere et OMC Cobra drev i det samme agterspejlshul som Mercruiser, med meget beskedne modifikationer. Underdelen er stort set identisk med den fra det foregående Stringer drev med mekanisk gearskifte, som oprindeligt stammer fra en Evinrude påhængsmotor. De sidste Cobra drev, der er lavet(1992-1995), er identiske med Volvo's SX drev.

King Cobra

King Cobra'en findes i to udgaver, et som er næsten identisk med det ovenstående, samt et fuldstændig re-designet drev, der nu har fået konuskobling. De fysiske dimensioner på dette drev, er betydeligt større end det almindelige Cobra drev.

Mercruiser Z-drev

Alpha One

Alpha One drevet er lavet i en generation 1 og 2 udgave.

1. generation er produceret fra 1983 til 1990, mens 2. generation er produceret fra 1990 og stadig er at finde på Mercruisers program i dag.

Bravo One

Kan tåle større motorer end Alpha One drevet og med konuskobling.

Bravo Two

Kan monteres med større propeller end Bravo One. Konuskobling

Bravo Three

Mercruisers svar på Volvo Penta's Duoprop drev. Konuskobling

Blackhawk

Overfladedrev med dobbelt modroterende propeller.

TRS

Højhastighedsdrev.

No. 6

Højhastighedsdrev.